2. besøg hos jordemoderen

I sidste uge var vi til 2. besøg hos jordemoderen. Det var en anden dame, der tog i mod os end første gang da hende der ellers var tilknyttet os var gået på barsel. Det gjorde faktisk overhovedet ikke noget at det var en anden, men jeg morede mig alligevel lidt i mit stille sind over at hende den første havde gjort ret meget ud af at fortælle at de ville forsøge at sørge for at den samme jordemoder kunne følge en igennem hele forløbet – altså, jeg mener, hun må jo have vidst at hun snart skulle på barsel og at vi derfor ville få en anden…?!

Nå, men både jordemoder 1 og jordemoder 2 var vældigt søde. Jordemoder 2 startede med at spørge til vores holdning til amning og da den ganske enkelt er at ‘det er ganske naturligt at amme og selv om det godt kan gøre ondt og være besværligt i starten så skal vi nok få det til at fungere’ blev der ligesom ikke så meget diskussion ud af det. Derfor gik vi hurtigt videre til det sjove – lytte efter hjertelyd og måling af symfyse-fundus mål. Hjertelyden var fin og målingen gav 27 cm (i uge 28+2) hvilket er lige midt på kurven i vandre-journalen – så det var også ganske drama-frit.
Bagefter kunne vi stille et par spørgsmål og så var der faktisk ikke mere i det. Det tog sammenlagt ca. 20 minutter.
Det har godt nok ikke meget med jordemoderen af gøre, men i anledning af tøvejret får i lige et billede af noget vand som jeg synes er lidt fint :-p

4 Comments on 2. besøg hos jordemoderen

  1. Simone
    januar 31, 2013 at 12:34 pm (5 år ago)

    Det må være en fantastisk oplevelse af lytte til hjertelyd til sit ønskebarn i maven :)

    Simone
    Microcut.dk

    Svar
    • Charlie
      januar 31, 2013 at 12:53 pm (5 år ago)

      Det kan faktisk slet ikke rigtig beskrives – det er den fineste lyd :-)

      Svar
    • Simone
      januar 31, 2013 at 1:07 pm (5 år ago)

      Nej min erfaring siger også mig, at over halvdelen af mine billeder falder i glemmerne. Hvor tit kigger man lige billederne igennem på computeren? Jeg er så nok ikke typen som har tålmodigheden til at lave en fotovæg, og det bedste alternativ for mig ville nok være at lave en scrapbook, eller en personlig kalender, eller noget i den dur ^_^

      … Og ja, jeg kunne godt forstille mig at det er ubeskriveligt, og en smuk oplevelse. For mig virker tanken fjern, at bærer et liv inden i sig selv – men det er nok mest baseret på min angst for ikke at kunne slå til, som en mor.

      Hvor langt henne er du? 😀

      Simone
      Microcut.dk

      Svar
    • Charlie
      januar 31, 2013 at 1:41 pm (5 år ago)

      En scrapbook er også en super god ide – den kan man også bruge lidt tid på når det lige passer i stedet for at det hele skal laves færdigt på en gang :-)

      Jeg er ca. 7 måneder henne og glæder mig helt vildt til at møde det lille mennesker der tumler rundt derinde – men det med at få børn var nu også en fjern tanke for mig i mange år, men så lige pludselig, så var det bare det rigtigste i verden :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *