Status på årets nytårsforsætter

Jeg kastede mig for første gang ud i at lave en række nytårsforsætter i starten af 2012 og nu er tiden jo sådan set kommet til at gøre status over dem:I 2012 vil jeg…
1…købe flere økologiske varer
– Det er vist gået meget godt. Vi har stort set kun spist økologiske grøntsager, æg og mælkeprodukter – det halter til gengæld lidt bagefter med det økologiske kød for det er bare så meget dyrere end det billigste skod-kød…

2…træne min. 3 gange om ugen i gennemsnit
– Fitness dk er heldigvis så smart at de helt automatisk holder øje med hvor gange om ugen jeg træner – og det er blevet til 2.9 gange om ugen i år. Så inkl. løbeture som jo ikke registreres af fitness dk tror jeg lige akkurat at jeg kommer op på 3 gange om ugen. Win.

3…øge mit løbetempo fra 6.10 min pr km til 5.30 min pr km
– Nej, nej, dette har jeg slet ikke overholdt – jeg har næsten ikke engang forsøgt. Men da jeg løb i foråret fik jeg dog øget tempoet til 5.55 så det er da næsten halvvejs til målet :-p

4…løbe 15 km uden pause (ikke nødvendigvis med den øgede gennemsnitsfart :-/ )
– Niks, det har jeg heller ikke overholdt. Max blev til 10…

5…læse flere bøger
– Det er faktisk blevet til en hel del bøger i år så nummer 5 får et hak!

6…udgive min. 4 artikler! 
– Uf! Har jeg virkelig skrevet dette på listen. Det er blevet til lige nøjagtig 0 artikler – men tilgengæld skal vi ikke langt ind i det nye år før de alle sammen bliver indsendt. De er nemlig i den allersidste fase netop nu…

7…besøge mine forældre oftere (jahh – det glæder jeg mig til)
– Det gik faktisk meget godt i starten af året med minimum at være på Fyn en gang om måneden…men de sidste par måneder er det desværre ikke blevet til mange ture over bæltet…

8…tage flere billeder
– Den var nem! Men det nye kamera har jeg nok ca. 10-doblet mængden af billeder siden sidste år :-)

9…bruge færre penge på sko end i 2011 
– Det er helt sikkert også lykkedes (selvom jeg ikke lige har tal på det) – jeg tror kun at det er blevet til 4 par nye sko – på et HELT år!

10…støvsuge mere (ok…så bliver nytårsforsætter vist ikke kedeligere!)
– Haha…den kommer også på listen næste år…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *