Purløg og Persille; En net-butik med sjæl

Nå, nu synes den der mave altså ikke længere at den kan være i nogle af mine bukser! Og selv om det er dejligt at have en undskyldning for at gå lidt ekstra i kjole så er det også nogle gange rart bare at kunne trække i et par bukser og en t-shirt. I jagten på nye bukser faldt jeg over den hyggeligste lille net-butik jeg nogensinde er faldet over: Purløg og Persille.

Ditte, som ejer butikken, har lagt et kæmpe arbejde i at gøre siden indbydende og i at beskrive hvert enkelt stykke tøj i detaljer så man som køber nemt kan vurdere både størrelse, kvalitet og hvorvidt tøjet er egnet som ventetøj/ammetøj – der er nemlig masser af tøj i butikken som ikke er decideret graviditetstøj, men som sagtens kan bruges som sådan alligevel. Omvendt er der også en masse tøj som ER graviditetstøj, men som er så lækkert i designet at det helt sikkert sagtens kan bruges når graviditeten/amme-perioden er overstået.

Jeg blev faktisk så glad over det store arbejde, der tydeligvis var lagt i både udvælgelse af varer og beskrivelse af varer, at jeg besluttede mig for at købe hele to par bukser – og samtidig forelskede jeg mig i en masse andre varer, bl.a. disse:

Og i denne, efter min mening, helt perfekte amme-hættetrøje:

Butikken sælger i øvrigt også ting til både børn, far og børneværelset og som Purløg og Persille selv skriver på hjemmesiden; det er genialt og suverænt!

Ps: Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret – jeg havde bare en virkelig god net-shopping-oplevelse (ja, det kan man godt have!) og derfor denne begejstring for shoppen :-)

Pps: Jeg har ikke fået bukserne endnu så der kommer endnu et Purløg og Persille-indlæg når jeg ved om det rent faktisk er så godt som det ser ud (det er jeg nu ret sikker på at det er :-p )

4 Comments on Purløg og Persille; En net-butik med sjæl

  1. Sofies closet
    december 10, 2012 at 8:43 am (5 år ago)

    Tak for tippet – jeg sender det videre til min gravide veninde :-)

    Lige nu har jeg min tredje advents konkurrence på bloggen, som denne gang byder på et håndlavet armbånd i sterlingsølv belagt med sort rutanium og funklende Zirkoner til en værdi af 600 kr. fra Frk. Lisberg Lyder det ikke fristende? 😉

    Svar
    • Charlie
      december 10, 2012 at 9:03 am (5 år ago)

      Meget fristende!

      Svar
  2. Shm
    december 14, 2012 at 12:48 pm (5 år ago)

    Enig! Synes også Ditte er dygtig og sympatisk og butikken fin!

    Svar
    • Charlie
      december 14, 2012 at 12:52 pm (5 år ago)

      Jeg var da også lige nødt til at lægge endnu en ordre her til formiddag – glæder mig til at få den næste sending af fantastisk bløde ting :-p

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *