Butternutsquash suppe

Når bladene er røde og gule og alle butikker bugner af græskar og orange pynt, så er der intet mere perfekt end orange aftensmad. Dette her er en opskrift på en fuldstændig forrygende god græskarsuppe som både pleaser øjnene og smagsløgene:Til 4 pers.
1 butternutsquash (eller andet græsker, fx hokkaido)
3 løg
2 fed hvidløg
1 chili
1 spsk stødt koriander
3-4 cm frisk ingefær
3 syrlige æbler
1 liter grøntsagsbouillon

Til servering
1 pakke parmaskine
Brødcroutoner
Græsk yoghurt
Persille

Løg, hvidløg, græskar og æbler skrælles og skæres i tern. Det hele svitses i en tykbundet gryde og koriander, hakket chili og revet ingefær tilsættes og svitses med et øjeblik. Bouillon hældes over det hele simrer i ca. en halv time og blendes derefter – gerne med en stavblender direkte i gryden.

Parmaskinke lægges imens suppen koger på en bageplade og ristes sprødt i ovnen ved 200 grader. Hefter brækkes det i små stykker. Brødcroutoner er også lækre at lave selv: skær en rest brød i passende firkanter og læg dem i en frysepose. Hæld lidt olie, salt og peber i posen og vend godt rundt. Croutonerne ristes sammen med parmaskinken i ovnen indtil de er sprøde (5-7 minutter). Supper smager rigtig godt med at klat syrlig græsk yoghurt og det ser flot ud at pynte med persille – men begge dele kan naturligvis udelades hvis man ikke lige har det på lager. Bon appetit.

Billedet er faktisk snyd, jeg fik ikke taget et billede da vi fik suppen den anden dag, så dette er fra sidste gang og det er en lidt anden opskrift – men suppen ligner (eller, faktisk har den en endnu finere farve med butternutsquashen end denne suppe med hokkaido havde…).

Opskriften er ‘frit efter’ det nyeste MAD-blads græskarsuppe :-)

2 Comments on Butternutsquash suppe

  1. Tine
    november 2, 2012 at 6:56 pm (5 år ago)

    Nøj, den suppe ser lækker ud! Har ikke prøvet med græskar endnu, men må vist snart begive mig ud i det.

    Jeg er en kæmpe suppe-spiser, og stod det til mig så stod det på menuen flere gange om ugen.

    Svar
    • Charlie
      november 5, 2012 at 9:25 am (5 år ago)

      Samme her – og denne suppe er virkelig lækker. Den har sådan en rigtig ‘varm’ smag og en dejlig farve :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *