Pizza uden mel

Jeg fandt for noget tid siden denne opskrift hos frk. sveske og har siden haft lyst til at prøve den – og da der var blomkål i kassen fra aarstiderne i fredags var det i dag, det skulle være 🙂

Bunden består af blomkål, æg, lidt ost og krydderier og er dermed både meget mættende og meget kalorie-fattig. Jeg lavede lidt om på den oprindelige opskrift så jeg tillader mig at gengive den her:

Pizzabund:
1 blomkål revet på den grove side af et rivejern
2 æg
1 lille håndfuld revet mozerella
1 spsk tørret timien
1 tsk chili-pulver
Lidt salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen of spred massen ud på en bageplade. Forbag pizzabunden i ca. 10-15 minutter ved 250 grader (varmluft) til den begynder at tage farve.

Tomatsauce:
3 mellemstore tomater
1 fed hvidløg
1 lille chili
Lidt salt og peber

Snit et kryds i toppen af tomaterne og læg dem i kogene vand i ca. 1 minut. Pil derefter skindet af og fjern de våde kerner. Blend tomaterne sammen med de andre ingredienser.

Fyld:
Du kan sådan set fylde hvad som helst på pizzaen – lige hvad hjertet begærer eller bare hvad du har i køleskabet. På den måde er pizza jo super god reste-mad 🙂
Jeg brugte: 6 skiver chorizo, 3 skiver parmaskinke, ½ squash, 1 gul peberfrugt og en håndfuld ærter.

Drys med ca. 100 g revet mozerella og sæt pizzaen tilbage i ovnen i ca. 10 minutter ind til osten er smeltet.

Pizzaen smagte overraskende meget af ‘pizza’ og slet ikke af blomkål – helt sikkert en ret der er strøget direkte ind på listen over ‘nemme hverdags-favoritter’ 🙂

15 Comments on Pizza uden mel

  1. Vikki Traeger
    august 8, 2012 at 7:54 am (6 år ago)

    Det ser altså umådelig lækkert ud! Det MÅ jeg bare prøve snart, nu har jeg savlet over opskriften på 3 forskellige blogs efterhånden 😉

    Svar
    • Charlie
      august 8, 2012 at 7:56 am (6 år ago)

      Sådan havde jeg det også! Det var absolut værd at prøve – virkelig lækkert!

      Svar
  2. My Moodbook
    august 8, 2012 at 12:49 pm (6 år ago)

    Ej hvor genialt, endelig noget sundt junk food, det skal jeg altså bare prøve:)

    Svar
    • Charlie
      august 8, 2012 at 1:00 pm (6 år ago)

      Det er junk med god samvittighed 🙂

      Svar
    • My Moodbook
      august 8, 2012 at 5:14 pm (6 år ago)

      Ja og jeg har virkelig manglet inspiration til mad uden mel og har lige forsøgt mig med pizzaen… Det smagte helt vildt godt, jeg smed dog et ekstra æg i da det var et lidt stort blomkål og tænkte at dit nok var mindre hvis da du havde skrevet du brugte et økologisk blomkål. Jeg tror bunden skal have lidt længere tid i ovnen næste gang, da den var meget blød, men det er helt sikkert en ret jeg kommer til at lave mange gange igen, så tak for god inspiration. Ha en god aften- Heidi

      Svar
    • Charlie
      august 8, 2012 at 5:23 pm (6 år ago)

      Sejt at du allerede har prøvet den! Du har helt ret i at mit blomkål var ret lille – og det er helt sikkert også en ret vi kommer til at lave igen 🙂

      Svar
  3. Anne Cathrine
    august 8, 2012 at 5:55 pm (6 år ago)

    Hvor sjovt, her til aften har jeg lavet en glutenfri pizza med rismel og boghvedemel. Tror jeg vil prøve det her næste gang 🙂

    Svar
    • Charlie
      august 8, 2012 at 6:06 pm (6 år ago)

      Det lyder godt nok også godt! Kan forestille mig at det bliver endnu mere som en almindelige pizza 🙂

      Svar
    • Anne Cathrine
      august 8, 2012 at 6:30 pm (6 år ago)

      Det var også rigtig godt. Kunne kun spise et lille stykke, det mættede mega meget!
      Kunne du være interesseret i en opskrift på bloggen?

      Svar
    • Charlie
      august 8, 2012 at 6:52 pm (6 år ago)

      Ja, helt sikkert! Leder altid efter nye opskrifter så det ville være super 🙂

      Svar
  4. Carina
    august 15, 2012 at 9:22 am (6 år ago)

    Hejsa!

    Lækker blog du har dig 🙂

    Hvor mange personer rækker denne pizza
    bund til?? 🙂

    Svar
    • Charlie
      august 15, 2012 at 9:32 am (6 år ago)

      Mange tak 🙂

      Den rækker kun til to (vi var dog meget sultne!) 🙂

      Svar
    • Carina
      august 15, 2012 at 11:57 am (6 år ago)

      Ok tak!

      Vil du sige at denne pizza
      er kalorie-fattig?
      Eller i hvert fald har et minimum af kalorier?? 😀

      Svar
    • Charlie
      august 15, 2012 at 12:07 pm (6 år ago)

      Ja, det vil jeg mene – ihvertfald i forhold til en ‘almindelig’ pizza. Der er selvfølgelig en del kalorier i osten (jeg har hørt at det ikke fungerer at bruge en fedtfattig type i dejen). Æg indeholder ca. 140 kcal pr 100 g (ca. 80 kcal pr æg vil jeg tro) og jeg brugte ca. 100 g ost i alt hvilket er noget i retning af 300-350 kcal.

      Det kødfyld jeg brugte indeholder selvfølgelig også en del kalorier, men her er det jo nemt at ‘spare’ lidt og bruge flere grøntsager og mindre kød 🙂

      Mit bud, uden at have regnet efter med en kalorie-tabel, er at hele pizzaen har indeholdt max 800 kcal – så 400 pr. mand må siges at være ret lidt for et aftensmåltid – håber at du kan bruge dette (lidt upræcise svar) til noget 🙂

      Svar
    • Carina
      august 15, 2012 at 1:46 pm (6 år ago)

      Det kan jeg helt sikkert! 🙂

      Tak!

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.