Om at bage en kage

Opskriften på min fødselsdagskage havde jeg tyvstjålet fra Kage Konen og hun har et super smart skema hvor man kan se ingrediens-mængder i forhold til kageformens størresle. Find opskriften her. Jeg udelod kaffen, men fulgte ellers opskriften til en 22 cm stor rund kage til punkt og prikke. Jeg ville lave en kage i tre lag med hindbær-flødeskum imellem og overtrukket med lilla roser.

For at gøre det lidt nemmere for mig selv beklædte jeg kageformens bund med bagepapir (hvis formen ikke har en løs bund vil jeg anbefale et klippe et stykke bagepapir til og lægge i bunden) og sprayede siderne med Easy Bake som virkelig gør det nemt at skille kage og form ad efter bagning – man kan naturligvis også smøre formen med smør :-)

Kagen er super skøn lige meget hvad man næsten gør ved den, men det kan nu alligevel godt betale sig at gå efter en lækker chokolade med ca. 70% kakao (det bliver en anelse for bittert hvis kakao indholdet er højere).

Jeg havde brug for tre lag kage og da jeg ville have dem alle sammen helt lige var jeg nødt til at bage to kager (da toppen bliver for ujævn og der derfor kun kommer to ordentlige lag ud af en 7-8 cm høj kage) – hvilket betød at det var temmelig meget kage til overs, men det har nu ikke været noget problem at få afsat 😉

Dette her trick stødte jeg på da jeg googlede efter en opskrift på buttercream; fyld lidt smørcreme i en tyllepose og læg en kant hele vejen rundt på kagelaget og fyld så midten op med hindbær-skummet (en pose frosne hinbær og 1 flaske cremefine til piskning var rigeligt til hele kagen) – dette sikrer at den lette skum ikke bliver presset ud over siden når det næste lag tung chokoladekage bliver lagt på.

Og så er det blevet tid til at pynte! Jeg brugte denne opskrift til at lave smørcremen og dækkede først kagen med et tyndt lag (jeg brugte bare en kniv til at fordele massen, men en dejskraber ville have været en god ting!), derefer tilsatte jeg en lille smule lilla farve og begyndte at sætte de første blomster på. Derefter tilsatte jeg mere lilla farve, satte flere blomster på, tilsatte mere farve osv indtil hele kagen til sidst var stort set dækket.

Der blev selvfølgelig en del huller i mellem blomsterne, men dem fyldte jeg bare ud med det sidste smørcreme – på afstand kunne det ikke ses at de små klatter ikke var lige så fine som blomsterne :-)

Og tilsidst var der kun tilbage at skære for og spise :-)

18 Comments on Om at bage en kage

    • Charlie
      juni 14, 2012 at 8:21 am (6 år ago)

      Den kan sagten laves i forvejen og er faktisk en hel del nemmere at lave end den ser ud :-)

      Svar
  1. Sebrina og Nicolai
    juni 19, 2012 at 6:00 pm (6 år ago)

    wow hold da op for en kage! Virkelig smuk og ser også meget lækker ud :)

    Svar
    • Charlie
      juni 19, 2012 at 6:09 pm (6 år ago)

      Den smagte faktisk virkelig, virkelig godt – men det kan jo heller ikke gå helt galt når man blander chokolade og hindbær :-)

      Svar
  2. Ida
    juni 25, 2012 at 4:50 am (6 år ago)

    Wauw hvor er den flot. Hvor er du dygtig :)

    Svar
  3. Charlie
    juni 25, 2012 at 4:10 pm (6 år ago)

    Tak 😀
    Den er meget nemmere end den ser ud (jeg har aldrig prøvet at lave sådan en kage før :-)

    Svar
  4. Anonymous
    august 9, 2014 at 6:04 pm (4 år ago)

    Hvor lang tid i forvejen tror du den kan laves? :)

    Svar
    • Charlie
      august 12, 2014 at 6:45 pm (4 år ago)

      Hej :-)
      Selve kagen kan du sagtens bage flere dage i forvejen (den bliver kun bedre af at stå nogle dage på køl), men jeg ville vente med at lægge lagene sammen og pynte den til dagen før du skal servere den :-)

      Svar
  5. Anonymous
    august 25, 2014 at 10:10 am (3 år ago)

    Hvor er den blevet flot den kage. Håber jeg kan lave dig kunsten efter (:
    Mht. opskriften fra kagekonen – Dit link til “find opskriften her” fører bare til hjemmesidens forside. Hvad hedder opskriftens “titel”? Måske jeg kan finde den, på den måde (:

    vh

    Svar
    • Charlie
      august 25, 2014 at 11:26 am (3 år ago)

      Tak! Det kan du helt sikkert – det er nemmere end det ser ud :-)

      Beklager det dårlige link – det er en mudcake og jeg er sikker på at kagekonen stadig har opskriften liggende da det er en af hendes mest populære. Held og lykke med bagningen :-)

      Svar
  6. Anonymous
    august 26, 2014 at 11:31 am (3 år ago)

    Så gættede jeg rigtigt. Var lige inde og se om jeg kunne genkende den via billederne og skød også på mud kagen. Mums 😀
    Tak for deling af opskriften. den er helt perfekt!

    Svar
    • Charlie
      august 26, 2014 at 12:56 pm (3 år ago)

      Dejligt at høre :-)

      Svar
    • Anonymous
      august 28, 2014 at 7:31 am (3 år ago)

      Vil forresten lge høre om der er nogen fordel i at bruge creme fine i forhold til flødeskum?
      Og tror du man kan bruge blåbær til at farve blomster, i stedet for noget madfarve?

      Svar
  7. Charlie
    august 28, 2014 at 9:15 am (3 år ago)

    Min erfaring med creme fine er at det er lodt blødere end rigtig fløde (altså når det er pisket) og at det derfir kan have svært ved at bære vægten af de overliggende lag – det er en ret tung kage :-)
    Jeg tror at blåbær vil give en ret lys farve (som de lyseste af mine blomster), men jeg tror bestemt at det ville være flot. Jeg vil anbefale at presse bærrene igennem en si for at undgå klumper, der sidder fast i tyllesprøjten (lav evt. et opkog af bærrene så du har en sirup at arbejde med. Og sørg fir at få fat i rigtige blåbær og ikke dem, der er hvide indeni! Det er desværre de hvide der er mest almindelige i danske supermarkeder – måske kan de godt bruges, men der er ikke så meget farve i :-)

    Svar
  8. Charlie
    august 28, 2014 at 9:39 am (3 år ago)

    Ps: jeg tror forresten at blåbær ville give en rigtig dejlig smag :-)

    Svar
  9. Helle
    marts 26, 2017 at 8:03 am (11 måneder ago)

    Hej
    Har set din smukke kage – sådan én vil jeg også lave…!!!! – Men hvordan ser din tyl ud??? – Evt. navn/nr.??

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *