Ferie mode

IMG_3946

…is hver dag

…badetøj, der aldrig kommer af

…lange cykelture

…hygge med naboerne

…friskbagte boller

…saftevand

…rod overalt

…rester til aftensmad

…sol

…sommer

…ferie

Da ammehjernen vandt over viljestyrken

IMG_2905

Så. Jeg har lavet lister over hvad der skal ske hvornår. Hvor der skal gøres rent, hvad der skal handles, hvor, der skal plukkes blomster, hvornår, der skal bages, pyntes, pakkes gaver ind osv. osv. Jeg har en plan! Og det er en god plan for den leder til en, forhåbentlig, dejlig fest på lørdag hvor vi skal fejre Oliver!

I dag skal der plukkes kirsebær og bages mud-cake. Jeg har en gennemprøvet opskrift (fra kagekonen) – den virker hver gang! Oliver var flink her til morgen og puttede sig uden brok første gang jeg lagde ham ud så ingredienser og skåle blev fundet frem. I anledning af at jeg har sprunget træning over i denne uge til fordel for fest-planlægning besluttede jeg ikke at smage på kagedejen. En kalorie sparet er en kalorie tjent. Eller hvordan man nu siger. Den er ellers god, dejen. Rigtig god! Viljestyrken vandt, kagen kom i ovnen og skålen blev vasket op.

Og så slog det mig! Skulle der ikke have været sukker i den kage?

Jo! Der skulle have været ikke mindre end et halvt kilo sukker i! Wåbs!

Jeg overvejde kort om den mon kunne bruges alligevel. Sælges som helse-chokolade-kage måske? Men en lille smagsprøve afslørede at den absolut er alt for bitter til at blive serveret for gæster – så om igen. Skåle og ingredienser blev fundet frem, kageformen vasket op, der blev smeltet, rørt og blandet.

Og inden dejen kom i formen smagte jeg på den. Denne gang var den sød og lækker – lige som den skal være.

Phew. Det er ikke nemt at holde fest når man har ammehjerne… :-p

Træ-bryllup (også lidt forsinket…)

Charlotte & Jesper_124

Pyh. Man kan hurtigt komme bag ud! Dette her indlæg skulle natruligvis have været udgivet i lørdags da vi havde 5 års bryllupsdag – bedre sent end aldrig! Hvis der er én ting jeg aldrig bliver træt af så er det nemlig at mindes denne dejlige dag. 5-års dagen kaldes træ-bryllup og traditionen tro havde Jesper fundet på en gave, der passede til temaet – en knagerække, naturligvis lavet af træ. På en eller anden måde lyder det måske ikke som det mest romantiske at sige ‘og så fik jeg en knagerække’, men i virkeligheden er det noget af det mest romantiske jeg kan forestille mig, hvert år at få en gave, der passer til lige netop den bryllupsdag. Og så kommer vi heller ikke uden om at vi faktisk virkelig manglede en kangerække så på den måde er det jo win-win.

OG! Næste år hedder det sukker-bryllup…så det glæder jeg mig allerede til :-p

Men, når nu vi er ved træer – så vil jeg lige vise et par billeder med en masse træer i baggrunden. Brændestablen havde vi nemlig bedt om at blive fotograferet ’sammen’ med da de rå træ giver sådan en fin kontrast til det meget fine og romantiske bryllups-outfit.

Charlotte & Jesper_357

Og se nu lige, mine veninders børm, der gerne ville være med på billedet, var jo nærmest som et lille kig ind i fremtiden. Her fem år efter er vi ihvertfald godt på vej til at kunne lave nøjagtig samme opstilling med vores egne børn :-p

Charlotte & Jesper_359 Charlotte & Jesper_362

Farverig Fredag (nu om mandagen…)

IMG_2307

Uge 1 (plus et par dage) med ekstra farver er gået  – og det lykkedes faktisk at huske at tage/finde et farverigt billede hver dag :-)

Lørdag
Rød. Emilie gav en lille koncert på sin guitar. Man kan blive lidt i tvivl om hun mener at det er en violin :-p
Da Jesper spurgte om han måtte prøve den fik han meget bestemt at vide: ‘Nej, du kan spille på din egen guitar’ – og det har hun jo ret i. Jeg synes at der er få ting, der er hyggeligere end når de to spiller sammen :-)

Søndag
Gul. I weekenden kan det være virkelig svært at finde tid til at tage billeder og derfor blev det gule billede et genbrugs-billede. Heldigvis er det mig, der laver reglerne og som jeg også skrev på IG må man gerne genbruge billeder. Især hvis de indeholder babyfusser og blenumser :-p

Mandag
Lilla. Jeg forsøgte mig med free-lensing og nåede at få et billede af vores meget flotte klematis imens den stadig var flot. Nu er den ikke flot mere – hver eneste blomst er faldet af siden jeg tog det billede…

Tirsdag
Grøn. Åh. En af de største glæder i vores lille have. Det lille bed med skovjordbær – Emilie elsker det!

Onsdag
Lyserød. Naboens roser kigger så fint ind over hegnet til os – og hun er vist god til at passe dem for de har været super flotte super længe. Nattens regnvejr brød de sig dog ikke om og her til morgen ser de en smule mere triste ud…

Torsdag
Orange. Ok. Den var oplagt. En appelsin på orange-dag. Jeg får problemer på torsdag så jeg skal finde noget nyt, der er orange :-p

Fredag
Blå. Fredag var sådan en dag hvor vi vågnede lidt for tidligt…og derfor var ude med barnevognen allerede klokken 7. I den kølige morgenluft var det rart med både jakke og varm te…faktisk kan jeg rigtig godt lide tidlige morgenture med barnevognen, der er en særlig friskhed i luften som forsvinder op ad formiddagen :-)

Week 1

Skævt fra start på vaccinations-dagen

IMG_2523

Jeg tror at jeg har fået det forkerte ben ud af sengen i dag. Hver eneste muskel i hele min krop er øm efter træning i går og selv om jeg på den ene side sætter stor pris på det fordi det betyder at jeg rent faktisk har trænet – så er det også bare mega træls 😮

Det gør ondt at sætte sig ned, det gør ondt at løfte på Oliver – faktisk gør det ondt bare at sidde her og skrive 😮

Jeg har sovet super dårligt – selvom Oliver faktisk har sovet ok. Men her til morgen har han været lidt ved siden af sig selv. Irritabel. Ikke interesseret i at spise. Gal over at blive lagt i barnevognen. Græder nu i søvne hvert 5. minut. Sådan plejer han slet ikke at være.

Og i dag havde jeg ellers planlagt at være super cool. Super rolig. Oliver skal nemlig vaccineres og han skal ikke fornemme på mig at det er noget væmmeligt noget. Selvom jeg synes det. Altså ikke som i jeg-overvejer-at-droppe-ud-af-vaccinations-programmet – det kunne jeg aldrig drømme om. Men jeg synes at det er svært at sidde med sit lille barn, holde det fast og så oplever det pludselig en smerte som det aldrig har oplevet før. Emilie gik fuldstændig i panik. Fuldstændig – hun skreg i timevis bagefter. Det gjorde hun jo naturligvis hver dag, men det var bare alligevel en lille smule værre fordi vi slev havde forårsaget det. Jeg er spændt på hvordan Oliver reagerer. Han er 12 uger gammel og ikke en enste gang har vi oplevet at han ikke kunne trøstes – jeg håber ikke at i dag bliver den første gang.

Pyh. Dyb indånding. Så skal det nok gå. Om lidt smiler han nok som på billedet igen og så er det jo umuligt at have det dårligt.

IG Slankeklub

IMG_2562

Om 17 standhaftige kilo, motivationsgrupper og træning i et rigtigt træningscenter.

Nøj! De ekstra graviditetskilo forsvinder dælme ikke af sig selv denne gang! Det gjorde de muligvis heller ikke sidste gang…men der var ikke nær så mange af dem! 17 kilo ekstra er det blevet til i denne omgang – og dem må jeg nok sige at jeg er lidt træt af…

Så nu skal de væk! Ét kilo ad gangen. Taktikken er mindre chokolade og mere træning. Simple. På papiret. I virkeligheden? Not so simple. Selvom Oliver på alle måder trives, og Emilie er i en skøn og sjov alder, og det nye hus er fantastisk og vi snart har bryllupsdag og alting faktisk går rigtig, rigtig godt – så trøstespiser jeg. Måske fordi jeg keder mig? Og chokolade nu engang bare smager bedre end gulerødder? I hvert fald har jeg ikke tabt mig overhovedet siden fødslen på trods af at Oliver tager godt fra – jeg mener, han har fordoblet sin vægt så det ville da have været rimeligt hvis i det mindste de kilo han har taget på, de var røget fra mine sideben?

Nå, men, det er de ikke – og de ryger vist ikke uden en ihærdig indsats.

I dag har vi derfor gjort 2 ting. Eller jeg har. Jeg har meldt mig ind i træningscenter. Og jeg har meldt mig ind i IG Slankeklubben. Det første med henblik på rent faktisk at gøre noget ved sagen og det andet med henblik på at bevare motivationen – også på de dage hvor Oliver har sovet elendigt eller det regner eller jeg bare er doven…

Oliver startede eksemplarisk ud med at sove hele vejen igennem dagens Mother Cross time – så jeg har lavet thrusters, (semi-) pull-ups, halve burpees og mavebøjninger til den helt store guldmedalje. Jeg synes i hvert fald selv at jeg fortjener en guldmedalje. Det var nemlig regnvejr. Helt vildt meget regnvejr. Men vi gik derhen alligevel. Og det var fedt!

Godt begyndt er halvt fuldendt. Ik?

Lillebror til en 3-årig

IMG_2238

Jeg er medlem af en 2016-mødregruppe på facebook og i dag var der en anden nybagt mor, der spurgte til gruppens mening om hvornår det er bedst at få nummer to. Det var naturligvis også et spørgsmål vi stillede os selv dengang vi kun havde en – og jeg tror at det er et spørgsmål som man slet ikke kan svare på. Det, der er bedst for den ene familie er måske ikke bedst for den anden. Det, der er bedst for den ene storesøster/bror er måske ikke bedst for den anden. Og endelig kan naturen finde på at have en hel anden mening om hvornår nummer to støder til end man som forældre har.

På de mere end 50 svar, der var kommet i tråden kan jeg konkludere at der ganske enkelt ikke er et ‘rigtigt’ tidspunkt at få nummer to på. Men at alle, uanset om der er 11 måneder eller 6 år i mellem dem skriver at det er den helt perfekte aldersforskel. Og det er da fantastisk!

Her i huset er der næsten nøjagtig 3 år imellem bøllen og banditten. 3 år og 5 dage for at være helt nøjagtig. Og ligesom alle de andre mødre kan jeg kun sige: Det er den perfekte aldersforskel!

Imens jeg var gravid snakkede vi meget med Emilie om at lillebror var inde i maven. Hun var interesseret og virkede oprigtigt til at hun glædede sig til at blive storesøster – men selvfølgelig var det svært sådan rigtigt at forholde sig til at den store mave faktisk ville blive til en baby på et tidspunkt. Da så han blev født mødte hun ham med kys, kram og uendelig opmærksomhed – jeg er helt blæst bagover af hvor sød hun er sammen med ham! Jeg tænkte at nyhedens interesse måske ville fordufte og så ville han først blive rigtig sjov når han begynder at kunne lidt mere – men der tog jeg fejl. Han kan underholde Emilie i timevis. Så længe vi lige sørger for at hun ikke lægger sig oven på ham i sin iver for at være tæt på :-p

Det kan nemlig godt være en smule hårdt at være lillebror til en 3-årig. Man må finde sig i at blive ‘krammet fladmast’, som Emilie siger. At få stukket fingre i både mund, ører og øjne, at få jubel-råb lige ind i øret – i det hele taget må man finde sig i lidt mere uro end man var nødt til som barn nummer 1. Og heldigvis – i dette tilfælde i hvet fald – er det absolut ikke et problem. Det er uendelig fedt at hun så gerne vil være med i alt hvad der vedrører lillebror – lige fra at give ham sutten til at skifte ble og det er uendelig fedt at han bare finder sig i alt hvad hun kan finde på (så længe, der lige er en voksen i nærheden, der holder lidt øje med at han ikke, rent faktisk, bliver fladmast :-p ).

Stoltheden når han er med nede at hente hende i børnehaven, kærligheden når hun bare liiige må kysse ham en gang til inden hun kan spise aftensmad, omsorgen når hun nede fra legetæppet råber ‘han gylper, han gylper, hjælp mor!’. Jeg kan slet ikke forstå at hun er i stand til både at rumme og vise så store følelser – men jeg er ikke i tvivl når jeg siger at det at blive storesøster, var den største gave vi kunne give hende. Og Oliver – han ved det nok ikke helt endnu, men han kunne heller ikke have fået en sejere storesøster.

Weekend

IMG_2396

Når det hyggeligste i verden er at være sammen alle fire. Men man alligevel længes en lille smule efter de stille, almindelige hverdage hvor vi kun er to. Fordi. Det er hårdt at følge med i en 3-årigs tempo :-p

Phew. Når man er vant til bare at være to stille mennekser herhjemme, 1 stor og 1 lille, så kan det faktisk godt være en lille smule overvældende med sådan en hel dag hvor vi er her alle fire. Emilie er i gang i hvert eneste sekund af dagen – hun farer rundt og munden står ikke stille et øjeblik. Jeg er da helt ør i hovedet efter 12 timer i hendes selskab! På den gode måde – for hun er jo fantastisk at være sammen med. Hendes humør er smittende og i løbet af sådan en dag kommer der bare så mange guldkorn fra hende at jeg får lyst til at anskaffe mig en diktafon så jeg lige kan høre det hele igennem igen og få skrevet de sjoveste ting ned. For nu, hvor hun er puttet, Jesper er ude med barnevognen og jeg har slået mig ned i sofaen – kan jeg slet ikke huske alle de ting vi har grinet af i løbet af dagen 😮

Vi startede dagen med en cykeltur i regnen (læs: Jesper og Emilie cyklede i regnen, Oliver og jeg gik tur med barnevognen i regnen) – Emilie virker til at være tæt på at knække cykel-koden. Hun kan faktisk godt holde balancen når hun kører, men det er som om at hun ikke helt ved at hun faktisk cykler selv for pludselig holder hun bare op – og så er det godt at Jesper har monteret en stang bag på så hun ikke vælter :-p

Derefter tog vi en tur på biblioteket – det var super hyggeligt og Emilie trissede rundt og legede med alle tingene helt selv. Når vi er herhjemme forlanger hun vores opmærksohed heeele tiden, men dernede kunne hun godt tulre rundt og finde på en leg helt selv. Det gav en lille pause til de trætte forældre – som dog alligevel syntes at en kop kaffe på den nærliggende café var ret fristende. Kaffen blev suppleret med en Kaj-kage, en hindbærsnitte og en flødebolle hvorefter turen gik hjem til frokost. Ikke overraskende var der ikke voldsomt meget salg i rugbrøddet i dag…

Eftermiddagen er blevet brugt på ikke-så-meget. Oliver trængte til en lang lur efter den udflugt, men han var ikke helt enig i hvor længe, en lang lur varer. Så da farmor og farfar kiggede forbi ville han også op at være med. Nu tager han sin aftenlur i barnevognen og så håber vi på at han putter sig fint når det bliver rigtigt aften-aften. I går sov han først rigtigt kort før midnat og det syntes moderen godt nok gav en lidt kort nat…

Med krydsede fingre og ønsket om en dejlig aften til alle derude vil jeg nu lukke computeren, smække fødderne op og slappe af i hovedet – og se frem til en helt, lang, dejlig dag i morgen sammen med min lillebror og hans kæreste, der vender hjem fra Grønland :-)

Farverig fredag

IMG_2338

Photo-challenge! Ét billede, hver dag, hele juli – i forskellige farver. Har du lyst til at være med?

Så! Nu starter min lille interne kamp i mod farveløse billeder. Hver dag i juli vil jeg forsøge at tage et billede af de farver, der er omkring mig – for selv om sådan en dag som i dag synes lidt grå og farveløs, så er der heldigvis masser af småting, der kan sætte lidt kulør på hverdagen. Der er ingen regler for motiv i denne leg, det kan være legetøj, blomster, mad eller noget helt fjerde og det kan være en hel masse af den samme farve, eller et lille glimt af noget, der lyser op i hverdagen :-)

Dagene har fået hver deres farve og jeg vil (forsøge at huske) at lave et opsamlingsindlæg hver fredag:

Lørdag – Rød
Søndag – Gul
Mandag – Lilla
Tirsdag – Grøn
Onsdag – Lyserød
Torsdag – Orange
Fredag – Blå

Da det er fredag i dag lægger vi ud med – blå! Blå er nem. Blå er min yndlingsfarve og mit hjem er fyldt med blå ting. Ikke mindst er Olivers skuffer fulde af blåt tøj – jeg har lige været dem igennem for at sortere lidt i størrelserne. Den unge mand er allerede i en størrelse 68 så en hel masse af det lille bitte tøj er blevet lagt væk – lidt vemodigt at lægge de små str. 50 body’er væk. Flere af dem nåede han aldrig at få på da han ikke kan siges at være så petite som hans søster var (#TykBabyRocks) – bodyerne er lagt sirligt sammen og gemt væk ind til nogen i omgangskredesen forhåbentlig kan have lyst til at arve en bunke blåt tøj :-)

Hvis der skulle være nogle derude, der har lyst til at tage farve-udfordringen op så læg en kommentar – så skal jeg sørge for at inkludere jer i fredagens opsamlingsindlæg. Du kan også være med på instagram – brug #charliesregnbueleg. Lad os sammen få sat lidt fut i farverne :-)

Om skabe, der skaber sig og elendig kundeservice

IMG_2311

Nåhmen. Så har vi da bare sådan en stor kasse stående midt i stuen. I 6 uger. Fordi. Det er jo overhovedet ikke irriterende.

For 6 uger siden tog vi en stor beslutning. En meget stor beslutning! Vi besluttede at investere i et Montana skab! Jaja, måske ikke ligefrem en verdensændrende begivenhed, men dog et stort skridt for os, der ellers sværger til IKEA. Tanken bag var at vi gerne ville have et rigig pænt, neutralt skab i stuen – men ikke bare et skab. Det skulle være sådan et hvor vi med sikkerhed kunne forvente at lågerne ikke hang skævt og hvor hylderne ikke faldt ud – og hvor vi ikke engang behøvede at samle selv (selv om jeg nu faktisk synes at det er ret sjovt at samle IKEA-møbler :-p).

Da vi bestilte et skab til næsten 5000 kroner hos Brdr. Friis Møbler var det derfor med en forventning om at skulle se på det i mange, mange år fremover – og de 6 ugers leveringstid var derfor ikke et stort problem. Jeg glædede mig altså som et lille barn til at få mit nye skab – jeg havde nemlig en plan for alt det rod i stuen, der skulle være i det!

Skabet kom, blev pakket ud, beundret – og gik i stykker.

Argh. Den ene låge faldt af. Den havde vi ikke lige set komme.

Nå, men det er jo hvad der sker. Vi kontaktede straks Brdr. Friis og fik at vide at hende, der står for reklamationer først ville være tilbage mandag, men at der selvfølgelig skulle laves en reklamation. Så langt så godt. Om mandagen blev vi så kontaktet af den samme dame som ugen før – i løbet af weekenden havde hun åbenbart lært at lave reklamationer. Dejligt for hende, men lidt underligt for os at skulle vente weekenden over før sagen kunne komme videre…

Hun tilbød at sende et nyt modul og hente det ødelagte retur – om 6 uger.

Ej, men er det bare mig eller er det ikke helt vildt træls at skulle have et ødelagt modul stående i 6 uger – og i øvrigt at skulle vente 3 fulde måneder på et skab man har givet en lille bondegård for? Fuldstændig uden nogen form for kompensation? Hvis modulet skal afhentes med det samme skal vi selv betale fragten :-s

Brdr. Friis damen har tørret det hele af på Montana – og ja, det er da også deres fejl at der er fejl fra fabrikkens side, men det er nu engang Brdr. Friis vi har valgt at handle med og som mellemmand og ambassadør for Montana bør de sikre deres kunder en bedre oplevelse. Jeg er så træt af at skulle være sur, men hver gang jeg ser skabet (og det er i sagens natur hele tiden) bliver jeg irriteret over at de fra Brdr. Friis’s side ikke har taget bedre hånd om os som kunder. Jeg kan se mange løsninger, der ville få mig til at tænke at det var vigtigt for dem med en god kundeoplevelse.

Det kunne være en økonomisk kompensation. Jeg tænker at 5-10 % ville betyde meget lidt i deres samlede regnskab, men meget for mig. Det kunne være umiddelbar afhentning af det ødelagte modul så det ikke skal stå her og fylde. Det kunne være en rabat kode til et fremtidigt køb. Som sagen er nu bliver der ikke noget fremtidigt køb – men det betyder nok heller så meget i deres samlede regnskab med en enkelt utilfreds kundeså hvorfor tage sig af det?

Næste gang, ik? Så går vi bare i IKEA. Og ind til da så roder der i stuen :-p

1 2 3 71