Det kreative hjørne: Små katte-tasker

Resized-IMG_2598

En taske af guld! Formet som en fastelavns-kat! Hvad mere kan man egentlig ønske sig? Ikke ret meget, hvis du spørger Emilie!

Vi havde lidt materialer i overskud fra da vi lavede Kreakassens fastelavns-katte tilbage i februar. Dengang var de sorte, med guld-næser og haler af silkepapir – men i dag fandt Emilie på at vi skulle lave en taske og jeg kunne pludselig se for mig at katte-skabelonen faktisk ville gøre det udmærket som en lille taske.

Her er en vejledning hvis du også har en derhjemme, der ville elske en guldfarvet katte-taske:

Start med at klippe et stykke der har form nogenlunde som man kan se på billedet herunder – det er ikke vigtigt nøjagtig hvordan formen er. Vores er et rektangel med ører (som en kat – eller som batman, om du vil :-) ). Det er heller ikke super vigtigt hvilket materiale du bruger. Hvad end du har ved hånden kan bruges – bliver tasken af papir er holdbarheden nok begrænset, men ikke mindre sjov at lave. Vi har brugt mos-gummi, men tasken kunne sådan set også have været lavet i stof.

Resized-IMG_2590

Stykke nummer to klippes efter samme skabelon men klip en ekstra trekant imellem ørene som kan foldes ned – på denne måde kan tasken lukkes. På billedet herunder kan man ane hvordan flappen er bukket ned og sat fast på bagsiden med en trykknap:

Resized-IMG_2596

Nu skal de to dele sættes sammen. Vi har syet dem sammen på symaskinen – Emilie elsker når hun må få lov til at være med til at sy. Der er blot syet hele vejen rundt, undtagen der hvor flappen er. Ved ørerne er indsat et stykke snor som strop. Hvis du ikke har en symaskine til rådighed (og ikke at orker at sy i hånden (I totally get you!)) bruger du bare lim til at sætte de to dele sammen med. Til sidst skal tasken pyntes – Emilie har valgt et lyserødt hjerte med et billede af en kålorm. Jeg synes at det er et virkelig godt valg – kålorme er ellers klart underrepræsenterede i vores krea-rum!

Resized-IMG_2594

Det som jeg synes er så fint ved dette projekt er at vi egentlig havde sat os for at lave en fastelavnskat – men vi endte med en guld-taske dekoreret med en kålorm! Og faktisk ikke en hvilken som helst taske, men en skole-taske! Det mener Emilie i hvert fald – og dermed gik krea-hyggen over i en helt anden, men også meget hyggelig leg hvor vi skulle pakke bøger og en madpakke så vi kunne komme i skole (der var ikke plads til meget mere end et par rosiner, men i Emilies verden er det alt rigeligt til en hel skoledag).

Hel kylling med bønner i grøn creme, stegte citroner og cherrytomater

Resized-IMG_2125

Indlægget er lavet i samarbejde med Lahme Kommunikation og De Danske Familiegårde.

Confession time!

Jeg synes egentlig at jeg er rimelig habil i et køkken, men jeg har aldrig stegt en hel kylling! Aldrig! Jeg er liiiidt bange for alle de knogler og hvad har vi …

Enter De Danske Familiegårde. 

For nylig modtog vi en Cook-in-Bag gårdkylling, færdigkrydret i stegepose – lige til at sætte i ovnen. Og imens den står der og hygger sig i 75 minutter har man sådan set hænderne fri til at gøre lige hvad man har lyst til (fx løbe en tur tage et hvil).  Jeg var lidt spændt på konceptet for det var ikke kun ‘helstegt kylling’ der var nyt for mig – jeg har heller aldrig brugt en stegepose. Faktisk mindes jeg engang hvor min mor havde forberedt maden til en stor fest og det eneste jeg lige havde lovet at gøre var at sætte lammekøllerne i ovnen – jeg undrede mig godt nok over at hun havde glemt at tage poserne af, men det klarede jeg hurtigt og i ovnen kom køllerne. Min mor blev en smule bleg da hun kom og så at de omhyggeligt forberedte stegeposer var blevet fjernet – men hun fiksede det og jeg mindes at både fest og mad var fantastiske.

Nå, men siden den gang, har jeg kendt til begrebet ’stegepose’ – jeg har bare aldrig brugt en. Jeg kan dog virkelig godt se appellen! Uden at tage forskud på konklusionen vil jeg godt afsløre at resultatet af dette lille mad-eventyr var en virkeligt velsmagende og saftig kylling – uden at det krævede andet af mig end at jeg satte ovnen på 200 grader og timeren på 75 minutter (ok – det var at tage forskud på konklusionen…).

Resized-IMG_2107

Ikke desto mindre – her kommer en opskrift på Helstegt kylling med bønner i grøn creme, stegte citroner og cherrytomater:

1 stk Cook-in-Bag kylling fra de Danske Familie Gårde (steget i 75 minutter ved 200 grader, pose und alles)

Tilbehør
500 g grønne bønner
1 bakke cherrytomater
1 citron
Godt brød

Grøn creme
1 dl fine, grønne ærter
1 avocado
1 dl persille
Citronsaft og revet citronskal af 1 citron
1 dl vand
1 fed hvidløg
1 tsk æblecidereddike
Salt og friskkværnet peber

  1. Sæt kyllingen i ovnen
  2. Nip bønnerne, læg dem i et dørslag og overhæld dem med kogende vand
  3. Hæld kogende vand over ærterne og lad dem stå i 5 minutter
  4. Blend alle ingredienserne til den grønne creme og vend bønnerne i cremen
  5. Halvér citron og cherrytomater og steg begge dele på en tør pande til de er fint brune

Anret kyllingen med bønner i grøn creme og de stegte grøntsager. Served godt brød til – velbekomme :-)

Resized-IMG_2131 Resized-IMG_2139

De Danske Familiegårde har taget stilling til Dyrevelfærd og kyllingerne er af en langsomt voksende race, der udklækkes i stalden og opdrættes uden brug af antibiotika. Der opdrættes også økologiske kyllinger under samme brand, hvilket jeg helt klart vil holde udkig efter. Kyllinger fra De Danske Familiegårde føres i Bilka, Føtex, Spar og Kvickly.

Evig vinter

Resized-IMG_1781

Jeg er splittet! Det er jeg virkelig – jeg er vild med vinter! Og ISÆR med sne! Og jeg har sukket efter sne hele vinteren!

Men…nu er jeg bare klar til forår! Klar til ikke at have behov for flyverdragter, til at slippe for sjap i gangen (og stuen, fordi Oliver er hurtigere end mig…) og SÅ klar til at alting springer ud og bliver fint og lysegrønt.

Ikke desto mindre – sådan en sne-fin dag i Hareskoven er jo ganske enkelt alt besværet værd. Vi stoppede spontant ind, en dag på vej hjem fra børnehave og dagpleje, på et sted i skoven hvor vi ikke har været før. Der var rent faktisk en sti, men det ligger ikke til ungerne at følge stien og skovbunden var dækket af en slags lange græs-strå, der hver i sær var pakket ind i et lag is. Som en klirrende eventyr-skov. Sådan så jeg det i hver fald – børnene så vist nærmere en legeplads med frie forsyninger af is.

Resized-IMG_1768Resized-IMG_1772Resized-IMG_1758

Uge 3: Fun

Resized-IMG_1851

‘Det var meget sjovere end jeg havde forventet’.

Jah. Man skal høre meget før ørerne falder af! Og sådan sagde den 4-årige efter et besøg på Himmelbjerget for et par uger siden. Hvad hun egentlig havde forventet står hen i det uvisse, men ganske givet ikke at et ‘Himmelbjerg’ skulle være ’sjovt’!. Nuvel – ating er jo en smule sjovere når sneen ligger tykt og man har sin Onkel Michael og Tante Stine med. Så sidder svingturene nemlig løst, Onkel Michael kan altid finde en alfe-skov hvor fantasien kan slippes fri og hvis benene bliver trætte er de højeste skuldre i vores familie et perfekt sted at slappe lidt af (igen er det Onkel Michael, der er indehaveren).

Jeg tænker sjældent på det, men faktisk er jeg født i Himmelbjergets skygge. Vi flyttede til København  inden jeg fyldte 3 og jeg har ikke været tilbage siden. Og dog – lige rundt om hjørnet ligger nemlig en lille by, der hedder Salten Skov og dér, af alle steder i det ganske land hvor man kan vælge at slå sig ned, har min lillebror og hans kæreste fundet et hus. På den anden side af deres vej, ligger en gård, og på netop den gård var der engang, for 12½ år siden, en base for et stort forskningprojekt som havde til formål at kortlægge Jyllands undergrund. Det foregik ved at en stor gruppe studerende lagde en lang (meget lang!) række måle-instrumenter ud ned igennem Jylland, hvorefter der blev affyret en større mængde krudt (forsvaret stod for denne del, ikke de studerende). Jeg husker at jeg lå på maven nær affyringsstedet og mærkede den kraftige rystelse der sendte seismiske bølger ned igennem jorden hvor de blev optaget af alle måle-instrumenterne og på den måde gav forskerne information om hvilke bjergarter og sedimenter Jylland er dannet af. Det var i sig selv en ret unik oplevelse – men det, der gør at historien aldrig bliver glemt er at der ved siden af mig lå en helt speciel person: Jesper.

Jeg vidste det ikke dengang, men mødet i Salten Skov skulle vise sig at blive til, ind til videre, 12½ års fantastisk forhold og to skønne børn. Hvad fremtiden bringer ved vi naturligvis ikke, men sikkert er det at området omkring Himmelbjerget på en eller anden måde har en særlig betydning.

Og dét er da sjovt.

Resized-IMG_1874 Resized-IMG_1885

Indlægget er en del af fotoudfordringen som startede med dette indlæg: Uge 1.

Uge 2: Confidence

Resized-IMG_1670

Confidence. Selvtillid. Ordet, der hørte til i uge 2 i den foto-udfordring jeg startede op i starten af året. Et vigtigt ord – men også et svært ord. Ikke et ord jeg ville vælge til at beskrive mig selv. Dog helt klart et ord, jeg ville ønske at andre ville bruge til at beskrive mig.

Mere end det, ville jeg ønske at ’selvtillid’ var en så naturlig del af vores hverdag at vores børn ikke engang behøvede at tænke over det. At vi, herhjemmefra, kan give dem selvtillid nok med på vejen, til at de kan møde verden med alt det de er og har – både styrke og skrøbelighed. Mod og frygt. Succes og fiasko. At de tør tro på at det hele, at modsætningerne, er det, der gør dem til hele mennesker og at det er ok at føle savn, sorg, vrede eller frygt – ligeså vel som det er ok at føle kærlighed, glæde og lykke.

Det er det, selvtillid betyder for mig.

Jeg kan ikke sætte nøjagtige ord hvorfor de to billeder, jeg har valgt til dette indlæg viser børnene bagfra. Måske fordi det handler om at se indefra og ud? Måske fordi jeg ville ønske at jeg kunne se verden igennem deres øjne, mærke deres usikkerhed og forvisse dem om at intet kunne være mere perfekt, end netop de to. Måske fordi der i disse to billeder er fanget en del af den essens, der er dem. Oliver – ufortrødent på vej ud i en ukendt verden. Emilie, reflekterende, observerende – altid opmærksom på sine omgivelser.

Det var mange ord. 262 for at være nøjagtig – selv om et enkelt faktisk var nok: Selvtillid.

Resized-IMG_1946

Man skal aldrig gå ned på krea

Resized-IMG_0131

Det er et tilbagevendende emne her på bloggen: De hyggelige stunder med kreative sysler. Det er vores måde at finde ro – eller, det er min måde at finde ro sammen med børnene. De nyder begge to fordybelsen (omend Emilies koncentration typisk rækker lidt længere end Olivers) og jeg nyder at se den måde vores små projekter udvikler sig på. Fra de første famlende forsøg med en saks som Oliver uden skrupler kaster sig ud i, til nøjagtigt klippede sommerfugle fra Emilies hånd. Fra krusedullen som Oliver insisterer på er ‘Mor’ til en dame med kjole og krøller, der er et halvt hoved lavere end den mand, der tegnet ved siden af. Emilie er netop begyndt at synes at ting skal tegnes ‘rigtigt’ – solen skal være gul, græsset skal være grønt og proportionerne skal passe så ‘Mor’ er naturligvis lavere end ‘Far’. Det er så fint og sejt og samtidig lidt vemodigt at lægge evnen til at synes at en streg er en drage bag sig.

Emilie fik denne fantastiske krea-skuffe i julegave. 24 små skuffer med diverse hobby-dimser. Her er der helt frit slag for fantasien og det er nogle ret skønne ting, der kommer ud af det. Glimmer-ispinde med øjne og piberenser-tøj. Pom-pom-familier. Flyvemaskiner. Og en hel masse, der bare går under betegnelsen ‘pynt’. Enkelte skuffer er blevet tømt siden jul, men så flytter der bare noget andet ind så kreativiteten aldrig begrænses af tomme rum. Ofte genbruger jeg materialerne – den anden dag havde Emilie fx sat ALLE knapperne (og der var altså en hel skuffe fuld) på piberensere. Da legen med knap-ormene var slut kom knapperne tilbage i deres skuffe, klar til næste leg.

Jeg drømmer om en lille hylde i køkkenet, over vores nye spisekrog, hvor krea-skuffen kan stå fremme. Jeg er lidt i tvivl om Oliver kan undlade at splitte den ad hver dag, men det skal gerne komme an på en prøve – jeg er i hvert fald ret vild med ideen om at Emilie selv kan komme til sine krea-ting og at de begge kan sidde og tegne/klippe/klistre/hygge i køkkenet i mens jeg laver mad.

Collage 1 Resized-IMG_0136Resized-IMG_0146

Rasmus Klump holdt også fest

Resized-IMG_1025

Ups! Lige siden jeg begyndte at tænke over Emilie fastelavns-kostume har jeg tænkt at jeg ikke behøvede at finde på noget til Oliver i år – han har jo alligevel ingen holdning til det og ingen anledning til at tage det på andet end herhjemme…

Men to dagen inden det gik løs opdagede jeg at de faktisk holder fastelavn i hans dagpleje. Med tøndeslagning, udklædning, fastelavnsboller og det hele! Og SÅ går det jo ikke, ikke at have udklædning!

Enter Rasmus Klump! Én aften, lidt panik-syning, alletiders-yndlings-baggy-bukser i rød med hvide prikker, tilsat store knapper og seler, en brun body og en lynhurtig hue (uden kvast, det nåede jeg simpelthen ikke :-p) – og Rasmus Klump var klar til fest i dagplejen! Han viste sig at være lidt af et natur-talent udi tøndeslagning (og fastelavnsbolle-spisning). Her har i ham, iført flyverdragt, men med fuldt fokus på opgaven: At slå ‘tønden’ ned:

Resized-IMG_1109

Og lidt flere billeder:

Resized-IMG_0983 Resized-IMG_1049 Resized-IMG_1052

…nu hvor kalenderen skriver marts og foråret officielt er over os er det vist også tid til at lægge fastelavn bag os. Den næste store milepæl her hos os er børnenes fødselsdag, der skal fejres i påsken. 5 og 2! Det er altså vildt nok – vi glæder os og planlægningen er allerede i fuld gang :-)

Final result: Elsa

Resized-IMG_0161

Fastelavn kom og gik! En meget stolt lille Elsa gik afsted til børnehaven – og kom endnu mere stolt hjem som vinder af kattedronning-kronen! En stor dag i en lille piges liv!

Og jeg er som sædvanlig bag ud på bloggen – men her er den! Den endelige Elsa-kjole – godt med swung i skørtet, turkis hele vejen igennem, tilsat lidt sødhed og fratrukket lidt glimmer i forhold til originalen. Et kompromis som både mor og datter i sidste ende var rigtig godt tilfredse med. Kjolen er syet ud fra Hallonsmulas snurre-kjole-mønster og stoffet er købt ved Spoonflower. Det er ikke den billigste løsning og derfor var det vigtigt for mig at sy en kjole som også kan bruges til hverdag. Og her er det ganske vist ikke Emilie, der sætter begrænsningen – hun er faktisk lidt uforstående overfor at man ikke kan have tyl-polyester-glimmer-drøm på i børnehaven. Men altså. Det kan man ikke (her i huset).

Til gengæld syede vi en skinnende kappe for at sætte prikken over i’et på selve fastelavns-dagen:

Resized-IMG_0947

Det mønster er hjemmebikset og stoffet er igen fra Spoonflower. Kappen er foret så den føles lidt luksus og den falder faktisk super fint omkring Emilies smalle skuldre og giver lidt glitter-magi til kjolen. Glitter-magi skal man jo aldrig gå ned på. I hvert fald ikke til fastelavn. Jeg har planer om at lave en diy til kappen – men tør ikke helt love hvornår den er klar. Jeg forudser dog at der i fremtiden kunne opstå et behov for at sy flere kapper i andre anledninger så det er virkelig min ambition at få lavet et rigtigt mønster.

Resized-IMG_0953

Til sidst: Og så skal man huske ikke at lade sig begrænse af sit kostume. Hvem har fx nogensinde sagt at Elsa ikke er en fremragende bueskytte?

Resized-IMG_1031

Fastelavn, er mit navn

Mor: ‘Emilie, hvad vil du gerne være til fastelavn i år?’

Emilie: ‘ELSA!’

Mor: ‘…igen? Vil du ikke hellere være noget andet i år?’

Emilie: ‘NEJ!’

Mor: ‘Nå. Vil du så bare have lille-Elsa kjolen på fra sidste år?’

Emilie: ‘NEJ! I år skal det være VOKSEN-Elsa. Med IS-kjolen!’

.

.

Entusiasmen er ikke til at tage fejl af! Det er stadig Elsa, der rykker – og i år er der ingen vej uden om – det skal være is-kjolen:

Billedresultat for elsa

Lad mig lige slå fast: Jeg er tæt på at være lige så stor Frost fan som Emilie er! Jeg synes at det er en fantastisk film, karakterene er fine rolle-modeller, fimen er smuk, gribende, sjov og lige som en Disney film skal være.

Men. Den kjole der.

  1. En nøjagtig kopi ville både være dyr og meget besværlig at sy
  2. Kjolen er jo magisk. Liiidt svært at gengive, sådan med helt almindelig nål og tråd
  3. Jeg synes virkelig ikke at det er en børne-kjole

Punkt 1 kan jeg nok omgå med lidt kreativitet. Det er mit mål at sy en kjole, der ikke kun er en fastelavns kjole, men som også kan bruges til hverdag og så kan det godt gå at give en smule mere for stoffet end udklædningstøj ellers retfærdiggør. Den lille-Elsa kjole fra sidste år har i hvert fald været en af årets mest brugte kjoler. Punkt 2 kan også omgås – Emilie har haft sådan en polyester-kjole fra Disney som jo heller ikke er magisk, men dog alligevel et kæmpe hit.

Punkt 3 er nok det jeg har sværest ved at komme rundt om. Elsa er jo sexet. Og det ved jeg godt at et børnehavebarn slet ikke ser – men jeg ser det. Og jeg synes at det er problematisk. Kald mig bare gammeldags :-).

Derfor…har jeg været i tænkeboks for at komme med et bud på en sød Elsa-kjole. En, der kan tilfredstille en 4-årigs frost-feber, men som samtidig  passer til et børnehavebarn. En kjole som har lidt magi, men som samtidig kan bruges til hverdag. Resultatet hænger i skabet nedenunder og Emilie har ikke set den endnu – hun har set og godkendt selve kjolen, men ikke sammen med slaget, som efter min mening lige sætter prikken over i’et.

Jeg skal lige have taget billder, så skal jeg nok vise hvad vi er kommet frem til :-)

Har i styr på fastelavn? Og er i typerne, der syr selv eller køber færdigt?

En kasse fuld af koncentration

Resized-IMG_0101

Om at bruge eftermiddagen på kreativ hygge og om at huske at lægge elektronikken væk. I det mindste en gang imellem.
Indlægget er lavet i samarbejde med Kreakassen.

I dag var trafikken fra Gentofte til Farum særligt slem. Der var ikke sket uheld, der var ikke sne, der var ikke is. Der var ikke sket noget usædvanligt, der var bare usædvanligt mange biler. Sikkert mange andre, der som mig, lidt utålmodigt var på vej i mod en dagpleje for at hente husstandens yngste?

Denne yngste var heldigvis ophøjet uvidende omkring at der gik et helt kvarter længere end forventet før hans mor trådte ind ad døren. Da han så mig, kom han spænende, standsede pludseligt op, pegede på en legetøjsbil på gulvet, som få sekunder forinden havde taget sig en ordentlig flyvetur igennem lokalet.

‘HOV MOR’ råbte han, imens han pegede på bilen. Som om han ville sige ‘hvordan er det dog gået til, at den bil ligger der, midt på gulvet’. Som om det slet ikke var ham selv, der ganske kort forinden havde sendt den ud på sin flyvetur.

Skønt at hente og se både ro, leg og god plads – plads til både de stille børn, og de vilde.

Og skønt at have en af disse vilde med en tur i Silvan (årh WOW, udbrød han når han så en lampe. En boremaskine. En bøtte maling). Årh WOW, da vi fik udleveret en pakke af den søde dame i farve-afdelingen. Stor begejstring da han fik lov at pakke den op – og endnu større begejstring hos storesøster da hun så at det var en pakke fuld af projekter – også kendt som en Kreakasse. Kassen indeholder fire projekter – med udførlige vejledninger og alle materialer. Det var bestemt ikke vores første kreakasse – faktisk har vi været vilde med konceptet siden forrige efterår. Men det var vores første kasse hvor vi kan kalde os selv ambassadører – og det er jeg stolt af! Der er få ting jeg hellere vil repræsentere end Kreakassen. Grunden er lige her:

Resized-IMG_0079 Resized-IMG_0096

Dagens ulvetime. I selskab med en snemandsparade, bittesmå blyanter som bittesmå mennesker var svært begejstrede for, glimmer-papir, koncentration og en god snak om dagen i børnehaven med den ældste og en lille diskussion om hvorvidt de bittesmå blyanter egnede sig til at tegne på bordet med den mindste. Vi nåede ikke helt til enighed om sidstnævnte, men vi hyggede os! Og det er netop det, Kreakassen er – et alternativ til tv, i-pad og telefoner (for både voksne og børn!) og en mulighed for at fordybe sig, selv på et tidspunkt af dagen hvor alle er trætte, aftensmaden, oprydningen og vasketøjet kalder og hvor det kan være svært at få lagt telefonerne væk for mails’ne tikker jo ind – og når de voksne sidder/står med telefoner kan jeg egentlig godt forstå at børnene efterspørger det samme.

Vi øver os i at lægge telefonerne væk, når vi kommer hjem og bruge de få timer inden børnene skal puttes på at være sammen. Nogle dage går det nemmere end andre – denne var helt klart end af de dage hvor det hele gled nemt. Og selv om aftenen endte med nuggets foran fjernsynet gik der ret mange point ind på familie-kontoen i dag :-p

Yes. Der var guitar-spil og det hele. Meget bedre bliver det ikke :-)

Double_1 Resized-IMG_0103

1 2 3 76