366: 15-21

15: Winter Wonderland:

16: Vildkatten – det er bare det bedste spil:

17: De små skiløbere (og deres bedstemor):

18: Light show:

19: At læse er at leve:

20: Tid til nattøj:

21: Bloom:

366: 8-14

Dag 8-14:

8: Eftermiddags-vej-hygge:

9:TV-tid:

10: Run wild, run free:

11: Frk. Cool:

12: Frk. Endnu-mere-Cool:

13: På ski i sol-opgangen:

14: Mød vores ven, Valle:

366: 1-7

Et nyt år er startet. Kanalen her har været stille – fordi så mange andre kanaler har stjålet fokus og energi. Men her var egentlig rart, så nu prøver vi igen – og da det jo er Januar, et nyt år, endda et nyt årti, starter vi med en fotoudfordring. DET har jeg prøvet før, sjældent særligt vedholdende…og denne her er skræmmende lang! Til gengæld helt uden krav til indhold, udfordringen er ganske enkelt: Ét billede hver dag. I et år. 366 dage.

Der er allerede gået 29 dage – og jeg er up to speed. Men her først dag 1-7:

1: Leftover kransekage deles omhyggeligt:

2:Yndlings-spillet: Vildkatten:

3: Is – godt alle dage. Også midt om vinteren:

4: Det smukkest lege-lys:

5: Snit-a-litlle-bittle;

6: Hindbær!

7: Sleeping beauty:

Modlys

For et par weekender siden vågnede vi op til den smukkeste morgen. Klar, kølig og det mest fantastiske gyldne lys, der blev filtreret smukt igennem birketræernes kroner. Dagen før havde jeg bemærket en mark med hvide blomster – blomster jeg ikke kendte og jeg kan ikke huske at efteråret før har været prydet af disse hvide marker. De minder lidt om raps – bare hvide og meget sent på året. Emilie spurgte selvfølgelig hvad det er for blomster så vi var nødt til at slå det op: Olieræddike. En såkaldt ‘efter-afgrøde’, der optager meget kvælstof fra jorden i efteråret og den tidlige vinter. Den er altså smuk og praktisk. Jeg tænker at det må være en win-win.

I hvert fald var der ingen tvivl – på denne skønne morgen måtte vi en tur ud i blomstermarken. Det er meget sjældent at jeg tager ud på decideret foto-tur, 99% af mine billeder er rent ‘dokumentariske’ – og det elsker jeg! Jeg elsker at lade dagen, legen, eventyret udvikle sig i dets eget tempo og bevare minderne i form af billeder. Men jeg er samtidig begyndt at føle mig tiltrukket af at tilføje ‘noget mere’ til mine billeder. Mere sjæl, mere varme, mere historie…mere kunst.

Men hvad er kunst? Hvornår er et billede kunst? Hvornår er en fotograf kunstner? Ansel Adams har sagt:

‘Art implies control of reality, for reality itself possesses no sense of the aesthetic. Photography becomes art when certain controls are applied’.

I dette efterår har jeg, mere end nogensinde før, fundet mulighed og lyst til at eksperimentere, både med kameraet og dets funktioner, og med den efterfølgende redigering. Til at tage kontrol over fotografiet og ikke ‘blot’ dokumentere begivenhederne. Og denne morgen var ganske enkelt perfekt til at afprøve en svær, men, efter min mening, meget smuk teknik: Modlys.

Modlys kan være helt utroligt smukt – men det kan også være helt utroligt svært! Chancen for at resultatet bliver et billede hvor motivet er helt sort og baggrunden helt hvid er stor. Kontrasten imellem solen og motivet, som skygger for sig selv er svær at have med at gøre. Jeg skal være den første til at indrømme, jeg er ikke ekspert! Men jeg øver mig og du er meget velkommen til at komme med på rejsen – og måske afprøve nogle af teknikkerne selv 🙂

Lyset

Mit udgangspunkt i ethvert billede er lyset. Hvor kommer lyset fra, er det blødt, hårdt? Hvad får dette lys mig til at føle? Hvilken historie kan fortælles med dette lys? Denne morgens bløde og gyldne lys føltes på en gang eventyrligt, romantisk og beroligende. Noget af det unikke ved at fotografere børn er deres naturlige måde at opfatte netop disse strømninger på – Emilie standsede som det første op midt på stien, spredte armene ud til siden og drejede rundt i de gyldne solstråler. Derefter kastede hun sig ud i en leg hvor den hvide mark var hendes slot og de få lilla blomster, der voksede hist og pist var tryllestave. Hun nynnede en lille hjemmelavet sang i mens hun lod sin hånd glide hen over de dug-våde blomster, der, som hun sagde, var bløde som silke. Indbegrebet af eventyr, romantik og ro.

På den måde blev min ‘historie’, serveret på et sølvfad og næste step var dermed at få styr på teknikken – indrømmet, jeg tog omtrent 200 billeder og på mange  af dem fungerede lyset dårligt – eksponeringen var forkert, eller lyskilden for direkte.

Placering og brændvidde

På alle billederne af Emilie er lyskilden, solen, direkte bag hende. Det skyldes to ting: 1. At jeg ønskede at skabe en ‘sol-stjerne’ (som næsten er lykkedes på tre af billederne)  – for at opnå dette er kameraet indstillet til F11 eller højere. Det er intet problem i dette tilfælde, der er masser af lys til rådighed så ISO’en kan holdes lav og lukketiden høj. Jeg har omhyggeligt forsøgt at undgå at have solen direkte i billedet – enten er den lige på kanten af linsen, eller bag Emilie, som på silhouet-billedet.  Og 2: At der blot var en smal sti igennem blomstermarken som gik nøjagtig øst-vest og jeg dermed kun havde mulighed for at placere mig imellem solen og Emilie eller, som jeg gjorde, med Emilie imellem solen og mig.

På billederne af Oliver, som faktisk er taget om aftenen, samme dag, er lyskilden mere blød og kommer ind fra siden. På det første billede af ham skabes et super fint ‘rim light’, rundt om hans hoved, og det skrå lys trækker øjnene i retning af ham. Brændvidden er stadig høj (F7) og lukketiden 1/500. På de to billeder herunder, hvor kompositionen er ret ens, er det meget tydeligt at se hvilken forskel det gør at have lyskilden direkte bag motivet eller fra siden. En tredje mulighed er naturligvis at lade det bløde morgen eller aftenlys skinne direkte på motivet – det giver igen et helt andet billede.

Trial and error

Man kommer nok ikke helt uden om at den bedste måde at lære, er at prøve. I modlys er kameraets indstillinger enormt betydningsfulde – en ganske lille bevægelse, der fx bringer solen frem fra skyggen bag en skulder kræver en lynhurtig indstilling af både blænde, ISO og lukketid. Eller en lynhurtig justering af fotografen så motiv og lyskilde igen står rigtig i forhold til det billeder, der ønskes. Jeg er på mange måder rigtig glad for disse billeder – lyset, legen, stemningen. Jeg kunne godt ønske at jeg havde fokuseret lidt mere på detaljerne og fx fanget Emilies lille hånd, der blidt gled henover blomsterne. Eller Oliver, der puttede sig ned i det høje græs fordi han var en kanin, der lige var kommet hjem til sin hule. Jeg er heller ikke 100 % tilfreds med redigeringen alle steder – men redigering er fortsat en ret ny verden for mig og bestemt endnu en ‘trial and error’ verden.

Jeg håber på mange flere af disse klare morgener, dage, aftener for jeg er bestemt ikke færdig med at øve mig.

 

Efterårs-fornemmelser

Resized-IMG_3762

Har i hørt det? Der loves op til 20 grader i næste uge! Det lyder jo ganske enkelt fantastisk!

Men! Og der er et men (det er lille, fordi, TYVE grader i oktober!!!) – men! Hvor er vandet? Jeg tror da egentlig at jeg synes at det har regnet temmelig meget i september? Men på de billeder her, dem med det høje græs, der sidder Emilie nede på bunden af ‘vores’ sø. Sø er måske nok så meget sagt, men vandmåleren (der pt måler minus 25 cm) plejer dog trods alt at vise omkring 1.5 m så lidt mere end et lille vandhul er der dog tale om.

Men nu er der altså ikke noget vand. På vores aftentur i dag snakkede vi lidt om hvad vand-dyrene dog skal gøre. Vi spottede en lillebitte frø – Emilie var ret bekymret for den, for, som hun sagde, den kunne jo ikke vide at søen var forsvundet siden den var en haletudse. Vi så også en edderkop – den havde hun dog ikke ondt af…

Oliver besluttede sig for at plukke det længste græsstrå. Han udvalgte sig det nøje, tog godt fat med sin lille buttede hånd, hev til – og knækkede strået. Hvorefter han indigneret udbrød ‘HOV! Det var IK langt!’. Hver gang. Ca. 20 gange i træk. SÅ svært ikke at dø lidt af grin over ham…til sidst fik vi dog fat i et passende langt græsstrå.

Nuvel. Jeg ser frem til de 20 grader og endnu flere gode opdagelser i det smukke efterårs-landskab. Efter en lang dag på kontoret er det simpelthen guld værd at få lidt luft, lidt våde tæer i det høje græs og at bekymre sig lidt om frøerne fremfor alt hvad man ellers kan finde på at have om ørerne 🙂

Resized-IMG_3696 Resized-IMG_3728 Resized-IMG_3746 Resized-IMG_3777Resized-IMG_3769

Om udlængsel og eventyrlyst

Resized-IMG_9677

Åh, jeg ved det! Hverken Halloween eller fastelavn lurer om hjørnet – det er slet ikke sæson for at sy udklædning! Men, Vaiana! Denne film om pigen fra Stillehavet, der genfinder sit folks udlængsel og eventyrlyst. En film om mod, venskab og fjerne horisonter, fuld af god musik og fantastisk flotte billeder. Jeg kan kun være vild med den! Og heldigvis deler Emilie min begejstring – og Oliver også for den sags skyld. Han er dog mest vild med kyllingen Hey-Hey og den ved jeg ikke lige hvordan jeg skal sy (og ok, ok, jeg synes også at Vaiana er  sjovere :-p ).

Toppen er syet ud fra MadeByRuni’s Everyday Tanktop. Nederdelen tager udgangspunk i Ofelia fra Homemade (Stof2000) – meeen, der er lavet temmelig meget om for at få styr på de to lag med ‘palmebladene’ synlige under det fine, blomstrede stof. Alt stoffet er købt på spoonflower.

Med sådan en fin Vaiana kjole i hus måtte vi bestemt ned til søen – turen udviklede sig dog hurtigt til en rigtig badetur. Det var faktisk umuligt at modstå en svalende dukkert. Simpelthen den bedste måde at bruge en aften på 😀

Resized-IMG_9690Resized-IMG_9679Resized-IMG_9698

DIY: Lys i muslinge-skaller

Resized-IMG_9373

Åh, er der noget bedre end at tage lidt af ferien med hjem, i form af de skønneste muslinge-skaller? Det er som en lille smule af skattejagten og eventyret, der kan tages med hjem i kufferten og minde om sol, sommer, solbrune skuldre og sand i mellem tæerne. Her får du en sød lille ide til at bruge skallerne til stearinlys, der kan bringe sommerens varme langt ind i efteråret.

Min mor og jeg har altid samlet skaller. I hvert fald så længe jeg kan huske. Alle vores skatte er samlet i en stor bowle, der bor i ‘det lyserøde værelse’ hjemme hos mine forældre. Nogle er knækket, andre er fulde af huller. Nogle er så smukke at de er små kunstværker i sig selv. Hver og en af dem er en lille skat, der bærer mindet om en koncentreret jagt eller et utroligt held fra en fjern strand med sig. Sammen med Emilie sidder jeg tit og lytter til havet i konkylierne, vi snakker om livet i oceanerne, om rejser og eventyr. Emilie lytter og sætter alle de fine skaller op på række. Hun giver dem navne og vi leger at vi er i familie med konkylierne og bor på en trope-ø.

Min datter og jeg har altid samlet skaller. I hvert fald så længe hun kan huske. I Portugal boede vi ved den mest fantastiske strand, der gav os uendeligt mange fine, kraftige skaller – det var faktisk ikke så meget et spørgsmål om ‘jagt’ som om ‘at vælge’. Emilie samlede en spand fuld af de fineste og i dag har vi lavet et par stykker om til små lys. Jeg gemmer dem til efteråret og glæder mig til at finde dem frem på en mørk aften og mindes både en dejlig ferie og en hyggelig eftermiddag.

Resized-IMG_9335 Resized-IMG_9338

Fremgangsmåden er enkel. Der skal bruges:

Skaller (alle kan bruges, der må bare ikke være huller)
Væger fra fyrfadslys
Almindelige lys (helst i ægte stearin)

Resized-IMG_9334 Resized-IMG_9344 Resized-IMG_9360

Vægen fjernes fra fyrfadslyset og placeres i skallen. Det lange lys tændes og stearin dryppes ned omkring vægen ind til skallen er fuld. De lys jeg havde på lager var ikke ægte stearin så de sodede virkelig meget – et bedre resultat kunne helt klart opnås med bedre lys. Men hygge-faktoren fejlede ingenting 🙂

Resized-IMG_9339

God fornøjelse 🙂

A day in the life

Resized-IMG_8034

Kl. 6. Emilie vågner. Oliver er overraskende ikke vågnet endnu så vi putter under dynen ind til vi hører drengene.

Kl. 7. Morgenmad.

Kl. 8. Morgentur. Vi deler os op for at give hvertaf børnene lidt alenetid. Emilie og Jesper cykler rundt om Farum, Oliver og jeg cykler til Bregnerød og går en tur i skoven. Der er dog så mange myg at vi hurtigt vælger at springe op på cyklen igen. Vi har ingen telefon og ikke engang et kamera med så det er bare os. Mig og Oli. Vi ser heste og køer og en enkelt lastbil så lykken er faktisk gjort.

Kl. 9. Alle slapper af med hver deres sysler. Lidt TV, lidt oprydning.

Kl. 10. Oliver og Jesper kører ud for at være hemmelige. Der er nemlig nogen, der snart har bryllupsdag. Emilie finder på en skøn leg hvor vi er feer. Hun invitere på te-selskab omkring en skammel dækket fint med japansk dug, tallerkener af magneter og legetøjs-kage.

Kl. 11.30. Frokost.

Kl. 12. Oliver bliver lagt ud til lur imens jeg går en tur til den nærmeste postkasse. Jeg putter mit brev i, men synes at postkassen ser lidt forsømt ud. Der står ikke noget på den om hvornår den bliver tømt? Jeg krydser fingre for at den bliver tømt imens jeg reflekterer lidt over at ord som ‘posthus’ og ‘frimærke’ er på vej til at blive overflødige i det danske sprog.

Kl. 13. Oliver falder endelig i søvn og Emilie og jeg går på legeplads. Vi ender dog i stedet i nyttehaven og har ovenstående fantastiske høst med hjem. Ej, men se lige det salathoved! Det er jo ganske enkelt perfekt. Og min yndlings-blomst, kornblomsten, står i fuldt flor ved siden af de sukker-søde gulerødder og forårs-løgene. Selvforsyning rocks.

Resized-IMG_8044

Kl. 14. Oliver vågner igen. Han har ikke sovet nok, men en hjemmelavet banan-jordbær (Nan-Borbær) is hjælper på humøret.

Kl. 15. Alle går på legeplads. Oliver og Jesper ender dog i nyttehaven.

Kl. 16. Alle naboerne er samlet i en af haverne. Vi joiner til en kold øl (voksne) og spring-leg i have-vanderen (børn). Igen er lykken er faktisk gjort.

Kl. 17.30. Aftensmad. Lasagne med kylling og masser af grøntsager.

Kl .18. Efter lidt TV leger børnene krammeleg.

Resized-IMG_8053

Kl. 18.30. Oliver går op for at sove. Emilie laver parfume af rosenblade, kornblomster og vand. Jeg kan høre hende synge ude i haven.

Lige om lidt: Emilie skal i seng. Resten af Danmark ser fodbold, men jeg kan næsten ikke vente med at tage hul på det nye, fine, økologiske jersey som Jesper og Oliver kom hjem med i formiddags. Jeg tænker nattøj til Oliver.

Resized-IMG_8035

Der er stadig en uge til, men ferie-mode er ved at have indfundet sig.

1 2 3 79